Dokumenteret kvalitet…
Vi tilbyder siloer og transportudstyr til opbevaring og transport af tørre materialer.
Vores sortiment spænder bredt over firkantede siloer i galvaniseret stål til indendørs og udendørs brug, transportudstyr og tilbehør. Vi kan også tilbyde sortimentet i rustfri stål.
Alle vores siloer leveres standard med stållåg, inspektionslem, inspektionsglas, håndbetjent lukkespjæld og varmbehandlet træemballage.
Alle vores siloer er sikret mod indtrængning fra skadedyr og kan rengøres med højtryksrenser. Herved sikres god hygiejne, hvad enten der er tale om opbevaring af foder, fødevarer, granulater eller træpiller.
Verden er kommet til os i 50 år
Den viden vi får via vores verdensomspændende forhandlernet bruges til at videreudvikle, forbedre og udvide vores produktprogram.
Vi bruger altid kun certificeret stål. Vi sørger for de statiske beregninger (jordskælv, vind- og snelast) og vedlægger altid grundlaget til udarbejdelse af CE-dokumentation. Alt dette sammen med over 50 års praktisk erfaring er din garanti for et driftsikkert produkt.
Kundespecifikke løsninger
Vores modulsystem gør det muligt at kundetilpasse hvert enkelt projekt, så vi næsten altid rammer en 100% løsning.
Mange projekter løses indenfor standardprogrammet, men vi tilbyder også løsninger, som er mere kundespecifikke.
Vi kan derfor garantere, at vi altid leverer en optimal og gennemtestet løsning til netop dit projekt.